Brug spredt gentagelse til at sætte skub i din sprogindlæring

Vi drømmer alle om at kunne huske al information i første hug, men vi ved godt, at sådan er det ikke for de fleste af os. Derfor ser vi i denne artikel nærmere på den menneskelige hukommelse og dens betydning for sprogindlæring. Begrebet »spredt læring« spiller en central rolle i artiklen, fordi det har så stor betydning for hukommelse og læring. Spredt læring er en teknik, der bygger på et tilstrækkeligt antal gentagelser, så det, vi har lært, bliver lagret. Når vi gentager den samme viden flere gange, hjælper det os med at flytte ny viden fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Bruger vi den måde, hukommelsen fungerer på, til vores fordel, får vi den bedste læringsoplevelse.

Når vi taler om at huske viden, må vi se nærmere på, hvor hukommelsen sidder. Den menneskelige hjerne er lige så vigtig, som den er fantastisk, og enhver skade på hjernen påvirker hele kroppen. Reklamer lovpriser bestemte fødevarer og kosttilskud, der skal forbedre hukommelsen. Mennesker har desuden presset hjernens kapacitet til det yderste, f.eks. ved at dyste i hukommelseskonkurrencer. Mennesket er et væsen, der samler information. Babyer suger for eksempel alt til sig. Fra fødslen til seksårsalderen fungerer et barns hjerne helt anderledes end en voksens. Små børn optager enorme mængder data fra deres omgivelser. Men evnen til at lagre ny information bevarer vi helt op i alderdommen. Og alt det, vi lærer om os selv, kan vi bruge til at lagre information mere effektivt.

Med korttidshukommelse mener vi den simple, midlertidige lagring af data. Her begynder hjernen at sortere informationen som nødvendig, og senere bliver den gennemgået igen, hvorefter vi lagrer den i langtidshukommelsen. Vi kan udvide denne enkle model med arbejdshukommelsen, der midlertidigt lagrer og bearbejder information. Arbejdshukommelsen fungerer som et system, der gør det muligt at udføre komplekse aktiviteter som at tænke, lære og forstå. Med arbejdshukommelsen kan vi hente data fra langtidshukommelsen og bruge dem. Desuden kan arbejdshukommelsen hjælpe os med at gemme bestemt information i længere tid.

Denne model kan sagtens overføres til sprogindlæring. Ved at gentage ord med bestemte mellemrum på nogle minutter, timer eller dage kan vi flytte dem over i langtidshukommelsen. Med øvelser, hvor vi skal huske ordets udseende, bogstavernes rækkefølge og ordets lyd, kan vi få ordene hurtigere over i langtidshukommelsen. Det hjælper også at udfordre arbejdshukommelsen med forskellige quizzer og prøver. På den måde signalerer vi til hjernen, at bestemte ord er vigtige. Hvor grundigt vi arbejder med ukendte ord, har stor betydning for, hvor hurtigt vi klassificerer et ord som vigtigt og dermed husker det på lang sigt. Det kan f.eks. være en stor fordel, hvis vi ikke kun skriver og hører et nyt ord, men også selv siger det.

‍

‍

‍‍Selvom vores hjerner fungerer forskelligt, er der fælles mønstre, vi kan bruge til at forstå den menneskelige hjerne bedre. Vi ligner faktisk hinanden bemærkelsesværdigt meget, når det gælder, hvor ofte vi bør gentage et nyt ord. Vi har f.eks. fundet ud af, at det er mest effektivt at blive spurgt om et ord, lige før vi glemmer det. På det tidspunkt har vi en vag, men stadig eksisterende erindring om ordet. Har vi svært ved et ord, bør vi derfor så vidt muligt hente det frem igen efter et par minutter. Ord, der falder os lettere, skal vi først hente frem igen efter timer eller endda dage. Kan vi stadig et ord efter flere dage, hvor vi har lavet alt muligt andet, kan vi gå ud fra, at hjernen har lagret det sikkert i langtidshukommelsen.

Enkelte ord tager længere tid om at nå dertil, især når hjernen ikke kan koble dem til noget, vi allerede ved. Her må vi ikke miste tålmodigheden, heller ikke efter mange gentagelser. Det tager som regel længere tid, og vi skal ikke være hårde ved os selv. Vi har desuden set, at jo flere stavelser et ord har, jo sværere er det at huske. Derfor skal vi især have tålmodighed med ord med mange stavelser. Hvis et ord bare ikke vil sætte sig fast, kan vi aktivt bygge mentale broer og huske ordet ved hjælp af en kunstig association. Vi kan bruge noget, der lyder ligesom ordet, eller lave en sætning, der sætter ordet ind i en sammenhæng, som er relevant for os.

‍

Det er dog svært at finde den optimale rækkefølge at gentage ordene i. Vi ville skulle kategorisere hvert ord manuelt ud fra alt det, vi har lært om vores hukommelse. I stedet gemmer LENGO, hvornår hvert ord sidst blev gentaget, og hvor godt du kan det, så det lykkes. Ud fra flere faktorer lægger appen en plan for, hvornår vi ideelt set bør gentage ordet. Ordene bliver altså valgt automatisk, og den optimale rækkefølge bliver fastlagt. Når vi åbner en ny lektion eller afslutter en øvelse, bliver de anbefalede ord valgt automatisk.