Hvordan børn og voksne lærer, og hvad wugtesten afslører om grammatik

Børn lærer at gå, tale og cykle uden nogensinde at kigge i en brugsanvisning. Voksne vil som regel læse brugsanvisningen først. Ingen af delene er forkert: Børn og voksne lærer bare forskelligt. Og når det handler om at lære et nyt sprog, betyder den forskel mere, end de fleste tror.

Sådan lærer børn

Børn lærer ved at gøre. De prøver, falder, griner og prøver igen. Ingen forklarer en fireårig på cykel, hvad balance er; barnet cykler bare, indtil det lykkes. Det meste af den læring sker, uden at barnet overhovedet lægger mærke til det. Forskerne kalder det implicit læring: Hjernen opfanger mønstre i det, den oplever, uden at nogen peger på dem.

Babyer er forbløffende gode til det. I et kendt eksperiment lyttede otte måneder gamle spædbørn til en strøm af opdigtede stavelser i bare to minutter. Bagefter kunne de allerede skelne, hvilke stavelser der hørte sammen som »ord«, alene ud fra, hvor ofte stavelserne fulgte efter hinanden (Saffran, Aslin og Newport, 1996).

Børn har desuden to ting på deres side: tid og frygtløshed. Et barn er i årevis omgivet af mennesker, der viser, gentager og retter, og har ikke meget andet at tage sig til. Og det gør ikke et barn noget at tage fejl.

Sådan lærer voksne

Voksne lærer anderledes. De suger sjældent bare tingene til sig. De vil forstå. De kobler ny viden til det, de allerede ved, følger en forklaring, holder flere trin i hovedet på én gang og tænker over, hvordan de selv lærer bedst. Ingen lærer at køre bil ved at sidde i en bil i årevis og kigge på. Man tager køretimer, lærer færdselsreglerne og hvad hver pedal gør, og øver sig så, indtil det hele kører af sig selv.

Til gengæld har voksne mindre tid og flere forstyrrelser, og de er ofte mere bange for at lave fejl. Deres styrke er forståelsen, og de lærer hurtigst, når de får lov at bruge den.

Hvad det betyder for sprog

Ingen steder er forskellen så tydelig som med sprog. Ethvert barn lærer sit modersmål uden en eneste grammatiktime. Det hører sit sprog i tusindvis af timer, før det siger en hel sætning: ved morgenbordet, i badet, ved sengetid, dag efter dag. Derfor tror mange voksne, at de bør lære et nyt sprog »som et barn«, bare ved at lytte og efterligne.

Men vil man lære som et barn, kræver det også et barns mange års lytning. For at se, hvad voksne kan gøre i stedet, er det en god idé at se på, hvad børn egentlig får ud af alle de timer. En lille blå fugl fra 1958 viser det.

En fugl ved navn wug

I 1958 udgav den amerikanske psykolingvist Jean Berko, i dag kendt som Jean Berko Gleason, en undersøgelse, der blev en af de mest berømte i sprogvidenskaben. Hun viste børn mellem fire og syv år enkle tegninger af væsner og handlinger, der ikke fandtes. På ét kort var der en lille, fuglelignende figur: »This is a wug.« Det næste kort viste to af dem: »Now there is another one. There are two of them. There are two ___.«

Børnene svarede »wugs«. På et andet kort var der en mand, som »knows how to rick«, og i går gjorde han præcis det samme. Hvad gjorde han i går? »He ricked.«

Det lyder banalt, men det er det ikke. Ingen af børnene kunne have hørt ordene før, for Berko havde selv fundet på dem. Der var intet at gentage. For at sige »wugs« måtte et barn kende en regel (sæt -s på, når der er mere end én) og bruge den på et ord, det hørte for allerførste gang. Børn samler ikke bare på ord. De samler på regler. Man kan endda høre det: På et tidspunkt siger danske børn »gåede« i stedet for »gik« og »sovede« i stedet for »sov«. De har fundet en regel og bruger den nu overalt, også hvor den ikke hører hjemme.

Prøv selv

Her er to opdigtede ord, bygget på samme måde som Berkos, denne gang på dansk. Sæt hvert af dem i den form, sætningen kræver. Testen virker bedst, hvis dansk er dit modersmål, for så viser den, hvad du ved uden nogensinde at have lært det.

Du kan reglerne, også selvom du aldrig har lært dem

Fik du begge rigtige? Det gør modersmålstalere næsten altid, tit uden at tænke over det et eneste sekund. Helt selvfølgeligt er det ikke: Berkos børn havde svært ved nogle af ordene. Ved »tass« sagde mange »two tass«, og de fleste kunne endnu ikke lave »bod« om til »bodded«. Nogle dele af systemet falder først sent på plads.

Og alligevel kunne du nok ikke have forklaret reglen, før du tog testen. Du kan umuligt have lært formen på et ord, der ikke findes, udenad. Du har selv dannet den, og for at gøre det måtte du bruge en regel. Mange siger om sig selv, at de er »dårlige til grammatik«. Wugtesten viser det modsatte: At kunne et sprog er at kende dets regler, uanset om man kan sætte navn på dem eller ej.

Hvorfor voksne bør lære reglerne

Som barn byggede du selv reglerne i dit modersmål op ud fra mange års lytning. Når du som voksen lærer et nyt sprog, har du ikke de år. Til gengæld har du noget, børn ikke har: Man kan forklare dig en regel, og du kan bruge den med det samme. Forskningen viser, hvor stor den fordel er.

• Da engelsktalende familier flyttede til Holland, gjorde teenagerne og de voksne i de første måneder hurtigere fremskridt på hollandsk end de små børn. De yngste, der var tre til fem år, klarede sig dårligst (Snow og Hoefnagel-Höhle, 1978).
• En gennemgang af 49 undersøgelser af sprogundervisning viste, at elever, der fik reglen forklaret, gjorde klart større fremskridt end elever, der kun så eksempler (Norris og Ortega, 2000). En senere gennemgang af 41 undersøgelser nåede frem til det samme for både enkel og kompleks grammatik (Spada og Tomita, 2010).
• Blandt ungarske indvandrere i USA, der var kommet som voksne, havde de få, hvis grammatik var lige så god som hos dem, der kom som børn, én ting til fælles: en udpræget evne til at analysere sprog (DeKeyser, 2000). Voksne, der når helt til tops, gør det ved at forstå, ikke ved at suge sproget til sig som et barn.

Hvorfor reglen bør komme først

En voksen, der kun lærer ud fra eksempler, må gætte sig til reglen bag dem. Nogle gange er gættet rigtigt. Ofte er det kun halvt rigtigt. Den, der lærer spansk, hører libros, casas og mesas og slutter, at man på spansk bare sætter -s på i flertal. Så kommer papeles og ciudades, og så holder gættet ikke længere.

Og hvert gæt bliver øvet. Hjernen styrker det, vi gentager: Hver gang du bruger en form, bliver forbindelsen bag den lidt stærkere, uanset om formen er rigtig eller forkert. Øver du et forkert gæt i flere måneder, træder du en forkert sti, som du senere skal af med igen, og det er sværere at aflære end at lære. Begynder du med reglen, styrker hver sætning, du laver, det rigtige mønster fra første dag. Eksemplerne gør så det, de er bedst til: De gør reglen til en vane, indtil den kommer lige så let som dine svar i testen ovenfor.

Regler erstatter altså ikke eksempler. De giver eksemplerne en retning. Børn bruger mange år på at opdage reglerne i det, de hører. Voksne kan bare få dem at vide og spare de år.

Sådan bruger LENGO det i praksis

Derfor begynder hver grammatiklektion i LENGO med reglen: en kort forklaring, så eksempler og så øvelser, hvor du selv bruger reglen, præcis som i wugtesten. De ord, du lærer, kommer igen med stadig længere mellemrum, lige før du ville glemme dem, så regler og ordforråd vokser sammen. Du kan se grammatiklektionerne på alle 29 sprog her på hjemmesiden.

Så næste gang du synes, du er dårlig til grammatik, så tænk på wuggen. Du kan allerede flere regler, end du tror. Lær den næste, øv den, og snart kommer den lige så naturligt.

Kilder

• Berko, J. (1958). The child's learning of English morphology. Word, 14, 150-177.
• Saffran, J. R., Aslin, R. N., og Newport, E. L. (1996). Statistical learning by 8-month-old infants. Science, 274(5294), 1926-1928.
• Snow, C. E., og Hoefnagel-Höhle, M. (1978). The critical period for language acquisition: Evidence from second language learning. Child Development, 49(4), 1114-1128.
• Norris, J. M., og Ortega, L. (2000). Effectiveness of L2 instruction: A research synthesis and quantitative meta-analysis. Language Learning, 50(3), 417-528.
• Spada, N., og Tomita, Y. (2010). Interactions between type of instruction and type of language feature: A meta-analysis. Language Learning, 60(2), 263-308.
• DeKeyser, R. M. (2000). The robustness of critical period effects in second language acquisition. Studies in Second Language Acquisition, 22(4), 499-533.