Grammatiklektioner

Efter verber som хтети (ville), морати (skulle/måtte), моћи (kunne), желети (ønske), волети (kunne lide) og почињати (begynde) tilføjer serbisk normalt да og et andet verbum i nutid. Når samme person udfører begge handlinger, står begge verber i samme person: - Хоћу да идем (jeg vil gå) - Морамо да радимо (vi skal arbejde) - Деца почињу да читају (børnene begynder at læse) Sæt ikke infinitiv efter да: sig да идем, aldrig да ићи. I Serbien er да + nutid det hyppigste valg i talesproget. Den rene infinitiv uden да er også standard, især i skriftsproget: Морам ићи, Могу читати. I denne lektion øver du да-formen.