Det behøver ikke at være ensomt at rejse alene! Her er 3 måder at få nye venner på rejsen

Jeg vil gerne starte dette indlæg med at sige: »Jeg er stolt af dig.« Helt ærligt! En solorejse er måske noget af det mest nervepirrende, du nogensinde har gjort. (Det var det i hvert fald for mig.) Men jeg lover dig, at du ikke kommer til at fortryde det!
Når du læser dette indlæg, behøver jeg selvfølgelig ikke at overbevise dig om alle grundene til, at en solorejse kan være en livsforandrende oplevelse. Lad os i stedet tale om, hvordan du undgår at føle dig ensom og møder nogle fede nye venner undervejs!
Nr. 1: Begynd at lære det lokale sprog
Et fælles sprog er det, der bringer millioner af mennesker sammen, men sproget kan også være en stor barriere, når du prøver at møde nye mennesker i et andet land end dit eget. Prøv derfor at begynde at lære de lokales sprog.
Selvom du måske ikke taler flydende endnu, kommer du langt med bare nogle få ord og vendinger! Som udlænding oplever du tit, at folk ikke forventer, at du taler sproget. Det gør det kun endnu mere interessant, når du gør det, og det åbner for gode samtaler og forhåbentlig en ny ven.
Det, jeg allerbedst kan lide, er at spørge om vej! Af sikkerhedsgrunde skal du selvfølgelig ikke afsløre, at du ikke aner, hvor du er på vej hen. Men netop det at spørge om vej er en fantastisk måde at starte en samtale på!
Nr. 2: Tilmeld dig gruppeture og oplevelser
At tilmelde sig gruppeoplevelser kan være den perfekte måde at få venner på og lære mere om kulturen på dit rejsemål. Det kan også være det perfekte tidspunkt at udforske hobbyer, du aldrig har haft tid til derhjemme.
En hurtig søgning på Airbnb Experiences giver dig hundredvis af resultater, f.eks. en sejltur langs den spanske kyst eller endda en vulkanvandring på Island.
Uanset hvad du vælger, så husk at læse anmeldelserne først, og gør dig klar til en fantastisk tid!
Nr. 3: Vælg et hostel frem for et hotel
Når du bor på et hostel, er det næsten umuligt IKKE at møde nye mennesker! Derfor er det uden tvivl en af de bedste måder at undgå ensomhed på, når du rejser alene.
Du sparer ikke kun penge i forhold til almindelige hoteller, men får også adgang til alle de sjove arrangementer, der foregår der.
Fordi hostels især henvender sig til folk, der rejser alene, holder de fleste gerne arrangementer, hvor gæsterne kan have det sjovt og møde mennesker fra hele verden! Og RIGTIG MANGE (hvis ikke alle) af dem brænder lige så meget for rejser og sprog, som du gør.
Og selv hvis der ikke sker noget, mens du bor der, er der masser af folk at snakke med, både på værelset og i fællesområderne. Men husk at passe på dig selv, og hold altid øjnene åbne.
God rejse!
Appen
Sprog
Historier
Bliv indholdsskaber
Udvalgte ressourcer
Partnerprogram
Betaprogram
one sec × LENGO
Kontakt & hjælp
Om LENGO
Team & job
Pressekit
Privatliv
Vilkår

