Gå til indhold
Alle historierVejledninger

Version 1.9: »Sharing is Caring«

‍

Vi er begejstrede for at kunne præsentere vores nyeste opdatering, version 1.9, »Sharing is Caring«, som bringer brugerskabt indhold og udvidede brugerkonti til vores platform. Det er et kæmpe skridt fremad for vores app, og det gør LENGO til den første sprogapp, der distribuerer brugerskabt indhold.

Med opdateringen vil vi skabe en sprogindlæring, der bygger på samarbejde og fællesskab. Brugerne kan nu lave og dele deres egne sprogpakker, som LENGO hoster og distribuerer gratis. Den nye funktion åbner døren til et væld af viden og ekspertise, som deles i fællesskabet.

At lære sprog er en rejse, der er bedst at tage sammen, og vi er stolte af at skabe et miljø, der fremmer samarbejde og inklusion. Med opdateringen »Sharing is Caring« tager vi hul på vores arbejde med at bygge en platform, der styrker og forbinder sprogelever.
‍

Vi har desuden forbedret brugerkontiene, så brugerne kan vise deres sprogfærdigheder frem, uploade et profilbillede og skrive en profiltekst. Appen har nu også en pointtavle, hvor brugerne kan udfordre deres venner og se, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden.

Vi glæder os over at være den første sprogapp, der distribuerer og fremviser brugerskabt indhold på sin platform. Med ændringerne i LENGO kan brugerne sætte deres præg på sprogfællesskabet og inspirere andre på deres vej.


Kraften i brugerskabt indhold

Brugerskabt indhold er en effektiv måde at demokratisere uddannelse på og gøre viden tilgængelig for alle. Når brugerne kan lave deres egne sprogpakker, kan de dele deres unikke perspektiver og ekspertise med fællesskabet.

Et bredt udvalg af indhold er afgørende, når man lærer sprog, for der findes ingen løsning, der passer til alle. Sprogelever kommer desuden fra alle samfundslag og har forskellige mål, interesser og læringsstile. Ved at give plads til brugerskabt indhold skaber vi en mere mangfoldig og inkluderende læringsoplevelse, der bedre kan imødekomme alle elevers behov.

Vi glæder os til at se, hvad vores brugere finder på, og vi har sat os for at vise det frem på vores platform!


Betydningen af udvidede brugerkonti

Hos LENGO mener vi, at det at lære et sprog er mere end at lære gloser og grammatikregler udenad. Det handler om at komme i kontakt med mennesker og kulturer fra hele verden. Derfor har vi udvidet brugerkontiene med profilbilleder, profiltekster og links til sociale medier.

Vi vil skabe et sted, hvor sprogelever kan lære af hinanden, mødes og knytte venskaber. Når brugerne kan vise deres sprogfærdigheder og interesser frem, bliver læringsoplevelsen mere personlig og engagerende.

Pointtavlen er også en god måde at motivere brugerne på og skabe en venskabelig konkurrence. Når brugerne udfordrer deres venner og ser, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, er det lettere at holde motivationen og engagementet oppe på sprogrejsen.


Fremtidens sprogindlæring

Hos LENGO arbejder vi målrettet på at skabe en platform, hvor brugerne kan mødes og lære af hinanden på en meningsfuld måde. Opdateringen »Sharing is Caring« er kun begyndelsen på vores rejse mod en sprogindlæring præget af mere samarbejde og inklusion.

Vi glæder os til at se, hvordan sprogfællesskabet tager imod opdateringen og bruger den til at skabe nyskabende og engagerende indhold. Når vi arbejder sammen, kan vi gøre sprogindlæring mere tilgængelig og sjovere for alle.

Version 1.9 kan hentes i App Store fra i dag. Opdater appen, og vær med i dette spændende nye kapitel af vores rejse. Sammen kan vi gøre sprogindlæring til en oplevelse, der bæres af fællesskabet, og hvor det at dele virkelig er at vise omsorg.
Gratis download

Begynd at tale et nyt sprog.

Syv nye ord om dagen, fem måder at øve på, 29 sprog. Kom gratis i gang.

Download
Scan koden, og hent appen på din mobil